DTU Danmarks Tekniske Universitet
Schønherr rådgiver løbende DTU i processer fra strategisk planlægning til realisering. For DTU Ballerup, DTU Risø og DTU Lyngby er der udarbejdet strategiske campusplaner samt steds- og arealanalyser, der danner grundlag for fremtidige projekter. Planlægningen tager afsæt i robuste bebyggelsesplaner, landskabsarkitektur af høj kvalitet og de særlige landskabelige rammer, som kendetegner de tre campusområder.
Planerne er udviklet med fleksibilitet og robusthed for øje, så de kan tilpasses ændrede behov over tid. Arealanvendelses- og bebyggelsesplaner udformes med omtanke for funktion, mobilitet og materialer, hvilket understøtter en bæredygtig drift. Forslagene bygger videre på eksisterende kvaliteter og skaber nye, sammenhængende landskabsrum af høj æstetisk standard.
Borger- og brugerinddragelse er et gennemgående princip. Institutter, undervisere, studerende, driftspersonale og andre interessenter bidrager aktivt, så planerne både forankres lokalt og optimeres fagligt.
Analyserne spænder fra volumenstudier til mikroklimaundersøgelser og botaniske registreringer. Resultatet er et dokumenteret beslutningsgrundlag, der synliggør fordele og ulemper ved forskellige scenarier.
Som bygherrerådgiver fungerer Schønherr som sparringspartner i både strategiske og konkrete projekter – fra helhedsplaner til enkeltstående anlæg som DTU Nordsti, der skaber ny forbindelse mellem campusområder. Helheden tænkes ind i alt fra bygningernes anvendelse og udformning af stueetager til adgangsforhold og udearealer, så campusområderne udvikles til levende miljøer, der fremmer fællesskab, trivsel og læring.
Projekt
DTU Danmarks Tekniske Universitet - Lyngby, Ballerup og Risø
Bygherre/ordregiver
Danmarks Tekniske Universitet
Rolle
Totalrådgiver / Bygherrerådgiver. Strategiske Campusplaner, Stedsanalyser, Strategiske analyser, Arealanalyser, Volumenstudier, brugerinddragelse, Udviklingsplan, Retningslinjer for fællesarealer og læringsrum, Designguide for landskab, projektering, anlægsoverslag, tilsyn
Ingeniør
Øvrige samarbejdsparter
Rekommanderet A/S, Urgent Agency, Bang & Beenfeldt.
Status
Fra 2018 -
Udeareal
Udearealer af varieret størrelse fra Strategiske Campusplaner f.eks. 170 ha Risø/12 ha Ballerup, til mindre arealer som 2.700 m² ved Nordstien.
Præmieringer