Den Levende Kyst

Naturbaseret klimatilpasning af Københavns sydkyst

  • Projekt

    Den Levende Kyst – Naturbaseret klimatilpasning af Københavns sydkyst

  • Bygherre/ordregiver

    Københavns Kommune, Hvidovre Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune

  • Rolle

    Underrådgiver. Visionsudvikling, naturbaserede principper, visualiseringer.

  • Ingeniør

  • Øvrige samarbejdsparter

    Smith Innovation.

  • Status

    Udarbejdet i 2021.

  • Udeareal

  • Præmieringer

  • Fond: Realdania

    Længe: 30 km

Hvis en stormflod indtræffer fra syd i Øresund, vil den ramme kysten, by- og boligområder og infrastruktur i den sydlige del af Hovedstadsområdet på tværs af kommunegrænser. Københavns Kommune, Hvidovre Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune har derfor ønsket at få afdækket udfordringer og skabe en fællesvision for mulige løsninger langs den 30 km lange kyst i de fire kommuner.

”Den levende kyst” er et visionsoplæg om naturbaseret stormflodssikring og kystudvikling af den sydlige del af Hovedstadsområdet.

Arbejdet bygger på et omfattende analysearbejde udført af de fire kommuner, og det forberedende forløb forud for den færdige vision bestod af en besigtigelse samt to workshopsmed kommunerne samt fageksperter.

Visions oplægget formidler en bred pellette af eksempler på værdier knyttet til naturbaserede løsninger. Målet har været at understøtte eksisterende rumlige og rekreative kvaliteter langs kysten, at give Hovedstadens borger ny og lettere adgang til naturområder samt at samtænke klimatilpasningen med en styrkelse af mødet mellem vand og land. Kystlinjen rummer allerede i dag mange rekreative faciliteter og stier, der kan forbindes som en del af stormflodsbeskyttelsen.

Den naturbaserede stormflodssikring kombinerer flere tiltag gennem adaptivt klimatilpasning for både områder, der ikke er beskyttet i dag og områder, hvor eksisterende diger skal ændres. Derudover understøtter den naturbaserede løsning samtidig områdets naturudvikling.