Tempelhofer Feld, Berlin
Tempelhofer Feld har siden lufthavnen blev nedlagt i 2008 været genstand for intens offentlig debat om områdets fremtid. Området er enormt– større end Central Park, mens selve lufthavnsbygningen med sine 300.000 m2, er en af Europas største bygninger.
I Forslaget Tempelhofer Atem genetableres de underliggende landskaber og kulturhistoriske spor på den tidligere lufthavn. Ved at åbne de drænede jorde, styrke naturværdien og skabe nye rekreative områder, bidrager projektet til klimatilpasning, temperatursænkning af det sommervarme Berlin, bynær biodiversitet og langsigtet bæredygtig byudvikling. Ny randbebyggelse langs kanten af området fungerer som både støjskærm og strukturel overgang mellem by og landskab.
Landskabets store skala og betydningsfulde kulturhistoriske lag danner baggrund for et varieret forløb af oplevelser. Det tidligere flyvefelt forbindes med byen gennem nye rumlige sekvenser, hvor natur og kultur udfoldes side om side. Hermed skabes et smukt og mangfoldigt bylandskab, hvor Tempelhofs åndedræt – forbindelsen mellem himmel og jord, by og natur – bliver tydelig.
Projektet bygger på en bred borgerinddragelse med mere end 275 deltagere og styrker rammen om sociale fællesskaber. Nye boliger kombineres med kultur- og idrætsfunktioner, hvilket giver grundlag for et levende bykvarter med gode, billige boliger, borgerdrevne aktiviteter og fælles byrum. Tempelhofer Feld forbliver et rekreativt hjerterum for alle berlinere, hvor fællesskab og hverdagsliv kan udfolde sig som en del af byens udvikling.
Projekt
Tempelhofer Feld, Berlin – Fra lufthavn til byens grønne hjertekammer
Bygherre/ordregiver
Stadt Berlin
Rolle
Totalrådgiver – natur- og kulturmiljøanalyse, landskabs- og bebyggelsesplan, infrastruktur, visualiseringer og formidling
Ingeniør
Øvrige samarbejdsparter
Billedhugger Morten Stræde, Arup Berlin, kulturmiljøekspert Thomas Tramm
Status
1. præmie blandt 164 forslag i åben 2-faset konkurrence
Udeareal
304 ha
Præmieringer

