Køge Nord
Bydelen Køge Nord er under udvikling med en byggemodning hvor naturens processer og vandets veje danner fundamentet for byens fremtidige identitet. Planen er at skabe et sammensat område med både stationsnært kontorbyggeri, boliger, innovativt erhverv samt en udvidelse af Skandinavisk Transportcenter.
Byggemodningen omfatter en omfattende teknisk rådgiverindsats med detailprojektering af den grønne og blå infrastruktur: transportveje for regn-og grundvand, opmagasinering, rensning og forsinkelse af overfladevand samt løsninger til håndtering af ekstreme skybrudshændelser.
Løsningerne er skræddersyet til de enkelte områders karakter – fra naturbaserede løsninger i det åbne land til teknisk avancerede, urbane vandrum i tætte bymiljøer. Overskudsjord genanvendes lokalt, og der er designet for adskillelse, så materialer kan indgå i cirkulære kredsløb.
De grønne og blå forløb udformes som rekreative landskaber, forbundet af et stinetværk med beplantning og synligt regnvand som gennemgående træk. Vandets tilstedeværelse bliver et æstetisk og identitetsskabende element, der knytter bebyggelse, landskab og infrastruktur sammen.
Tilgængelighed er et centralt designprincip, så alle borgere kan opleve de nye opholdsrum, naturprægede aktivitetsområder og biodiversitetsrige landskaber. Den blå-grønne infrastruktur fungerer ikke kun som klimatilpasning, men også som et fælles aktiv, der fremmer møder, leg, læring og et stærkt lokalt fællesskab.
Projekt
Køge Nord – Byggemodning med klimatilpasning og biodiversitet som redskab
Bygherre/ordregiver
KLAR Forsyning og Køge Kommune
Rolle
Indledende planlægning input til lokalplan, regnvandshåndtering, terrænbearbejdning, blå/grøn byggemodning, infrastrukturplaner, stier samt jordanlæg.
Ingeniør
Øvrige samarbejdsparter
Envidan, Tscherning og Malmos.
Status
Etape 1: 2020, Etape 2: 2022, Etape 3: under etablering
Udeareal
130 hektar
Præmieringer