Haukeland Børne- og Ungesykehus
Det nye Center for Børn, Unge og Psykosomatisk Medicin i Bergen er beliggende på Haukelandsbakken – spektakulært placeret mellem fjeldet og byen, med udsigt over Bergens bylandskab. Udearealerne er udformet, så de forankrer anlægget i det omkringliggende landskab og samtidigt integrerer de principper for helende arkitektur, som er fundamentet i opgavetilgangen.
Landskabsstrategien udspringer af det dramatiske terræn og arbejder bevidst med kontrasten mellem det tunge, fjeldet og det lette, bygningerne, samt den groede natur. Grønne, frodige kiler løber som landskabelige bånd gennem bebyggelsen og trækker naturens rumlighed og sanselige kvaliteter helt ind i bygningen. De terrasserede udearealer forankrer anlægget i skråningen og skaber varierede opholdsrum.
De gennemgående haverum er organiseret omkring tre landskabstemaer – Skog, Myr og Fjell – som iscenesættes gennem differentieret beplantning med fokus på både æstetik og biodiversitet. Uderummene understøtter rekreation, ro og sociale møder og er designet som en fælles ramme om både børn, unge, patienter, pårørende og ansatte.
Sygehuset er tænkt som både midlertidigt hjem og arbejdsplads – og landskabet som et omsorgsfuldt rum, der rummer plads til både fællesskab, fordybelse og heling.
Projekt
Haukeland Børne- og Ungesykehus – i kontakt med Bergens fjelde
Bygherre/ordregiver
Helse Bergen – Haukeland Universitetssykehus
Rolle
Underrådgiver, program, 3D-skitsering, BIM projektering, projektopfølgning og fagtilsyn
Ingeniør
Øvrige samarbejdsparter
KHR a/s, Per Knudsen Arkitektkontor, Studio4 Arkitekter AS COWI Norge, Norconsult AS, Billedkunstner Edith Lundebrekke, Kunstnergruppen Inges Idee, Anleggsgartnermester Wikholm, LAB Entreprenør A/S
Status
Afsluttet 2023
Udeareal
Landskab 26.600 m²
Præmieringer
Bergen Kommunes Arkitektur- og Byformningspris 2017