Aarhus Universitetshospital i Skejby
I forbindelse med opførelsen af Danmarks første superhospital i Skejby ved Aarhus har Schønherr stået for landskabsbearbejdningen – fra konkurrence til udførelse. Landskabsprojektet omfatter regnvandshåndtering, landskabeligt hovedgreb, ankomst- og trafiklogistik, 5000 p-pladser, wayfinding samt en række rekreative gårdhaver.
AUH ligger i en dalsænkning ved Egå Ådal og er indpasset i en niche i landskabet. Hovedgrebet lader englandskabet trænge ind i hospitalsområdet og danne et centralt parkrum, forbundet med alle bygningsafsnit. Nyplantede træer, organiske stiforløb og regnvandsbassiner forankrer komplekset i det omgivende landskab.
Regnvand afledes lokalt via regnvandsbede mellem parkeringsområderne, som sikrer fordampning, forsinkelse og genanvendelse. Store forsinkelsesbassiner omkring bygningerne regulerer udløb til Egå.
Indenfor danner gårdhaverne vigtige mødesteder og rekreative uderum – en grøn kontrast til hospitalets funktionelle miljø. Hver have har sin egen identitet, inspireret af naturens mikroskopiske former, som står i kontrast til hospitalets stringente arkitektur og styrker både lokal identitet og wayfinding.
Den menneskelige skala, den tættekontakt til naturen og de mange grønne rum har givet AUH tilnavnet det grønne hospital. Landskabet er ikke blot en ramme, men en integreret del af helhedsoplevelsen, der understøtter trivsel for patienter, personale og besøgende.
Projekt
Aarhus Universitetshospital i Skejby – et helende landskab
Bygherre/ordregiver
Region Midtjylland
Rolle
Underrådgiver. Konkurrenceforslag i 2 faser. Program, skitsering, projektering, udbud, byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning
Ingeniør
Øvrige samarbejdsparter
C.F.Møller architects, Avanti Architects Ltd. Søren Jensen Rådg. Ingeniørfirma, CUBO, Rambøll, Alectia, Nosyko, Lohfert & Lohfert, Capgemini Danmark
Status
Realiseret 2020
Udeareal
Præmieringer
Building Better Healthcare Award 2017
Samlet etageareal
400.000 m²
Nybyggeri
250.000 m²
Samlet grundareal
970.000 m²
Anlægssum
6.4 Mia. DKK for samlet projekt