Schønherr Landskab vinder Det nye Universitetshospital i Århus sammen med C.F.Møller, Cubo,

Tegnestuen Havestuen, Avanti Architects Ltd, Rambøll, Birch & Krogboe, Søren Jensen Rådgiv. Ingeniørfirma, Nosyko, Lohfert & Lohfert og Capgemini Danmark

Adresse: Skejby, Århus

Bygherre: Region Midtjylland

Arkitekt: C.F.Møller, Tegnestuen Havestuen, Avanti Arch.

Ingeniør: Søren Jensen Rådg. Ing., Rambøll, Birch & Krogboe

Rådgivere: Nosyko, Lohfert & Lohfert, Capgemini Danmark

Status: Konkurrence vundet december 2007

1. etape under udførelse.

DNU forventes færdig 2024

Areal: Samlet etageareal 400.000 m2.

Nybyggeri 250.000 m2

Grundareal: 970.000 m2

Illustration: Schønherr Landskab

En niche i landskabet - `en grøn lunge`

I det kommunale plangrundlag er Skejby tænkt som en afrundet bystruktur der ligesom den ny Lisbjerg by afgrænses mod omgivelserne af landskabers grønne forløb/korridor.

Skejbys vestlige del er således defineret af en dalsænkning der stigende strækker sig fra Egå Ådal helt ind til Århus by via det rekreaktive område Vestereng.

Langs denne brede eng ligger universitetshospitalets indpasset i en formet niche i landskabet. Universitetshospitalets hovedadgang er markeret ved at trække englandskabet helt ind i sygehusområdet, helt ind i hospitalets indre. Dette parkrum er hospitalets indre `grønne lunge` hvortil alle bygningsafsnit har direkte forbindelser.

Ankomstbygningernes centrale placering i parkrummet er anlagt i en blød landskabelig bakke, hvor græstæppet spændes over bakken / bygningerne og skaber forbindelse til den bagvedliggende del af parken. Bakkens flader tillader både ophold på græsset og plantning af enkelte træer.

Sammenfletning med den omgivende skovstruktur

Som et grundlæggende landskabeligt hovedgreb, indskrives universitetshospitalet i en kantstruktur af skovplantning, som skaber en bevidst overgang imellem byen og det grønne englandskab.

`Kanten` formuleres som en langstrakt skovplantning med store og små lysninger, hvoraf nogle af disse rummer sygehusrelaterede funktioner, forsyningsbyen, parkeringshuse, til personale, daginstitution for personalets børn, børne–cancer huset og kapellet som ligger i kanten af skoven med udsigt til englandskabet. Universitetshospitalet indskriver sig som et grønt byggeri der fletter begge sider af skoven, og som lader den vestliggende englandskab trænge helt ind i sygehusområdet og bliver et fælles parkrum.

Skovplantningen danner rum om parkeringsarealer og grænser vise steder helt op til bygningsstrukturen, gennemtrænger byggeriet i form af træer i gårdhaver og orangerier for at fortsætte som trægrupper ude i det store, centrale parkrum, der er skabt i sammenhæng med engen og det landskabelige udsyn.

De helende grønne anlæg

Healing gardens er helt uomgængeligt i skabelsen af ’Det grønne Sygehus’. Vores grundholdning er, at designet af de enkelte anlæg bør ske i tæt samarbejde med sygehuspersonalet. Via integrering af den viden de besidder, kan haveanlæggene få de funktioner og udtryk som er tilpasset de enkelte patienter. Healing gardens er på en gang en positiv kontrast til måske patientens største krise i livet, og en kontrast til det rationelle og de skrappe linier i universitetshospitalet med landskabets bløde elementer.

Healing gardens er som grundtanke bygget op omkring simple principper som vi også genkender fra god havearkitektur: Enkelhed, balance, variation, fokuspunkter og menneskelig skala.

Haver som fortolker disse begreber på den rette måde, kan bruges som redskab til opnåelse af en lang række positive effekter for patienterne. At øge den sociale fællesskab, man mødes og snakker i anlæggene. Man bliver mere bevidst om sine sanser og øger koncentrationen. Der skabes naturlig aktivitet og der skabes positive tanker gennem æstetiske oplevelser.