At lede efter det uventede i det mest ordinære og almindelige, kan inspirere enhver begyndelse.

Landskabet er vores fælles historiske klangbund og bærer på samme tid vores personlige erindringer og oplevelser.

Hvad enten landskabet viser sig som dynamiske, urbane sammenhænge, vildsomme kyststrækninger eller som landbrugslandets åbne vidder, så er landskabet en del af vores kollektive arv – vort kulturelle billede.

Samtidigt er landskabet det vi bygger vores fremtidige samfund på, og må på den måde afspejle realiteternes foranderlighed.

Hos Schønherr er dette et fundament for arbejdet med alle typer af landskabsopgaver. Vi véd at landskabet er dynamisk og langsomt på samme tid; aldrig statisk.

Samfundsmæssige, strukturelle, sociale og miljømæssige aspekter af livet, danner baggrund for udviklingen af de strategiske redskaber vi anvender i skabelsen af en stærk landskabsarkitektonisk ide. Men disse begreber får kun liv og bæredygtighed, hvis de filtreres gennem netværk af drømme og historier, skabt af stederne og de mennesker der bebor dem.

Hvis vi forstår at sætte dén dialog i værk, så tager tilblivelsen af landskabsarkitekturen sin begyndelse …